Borussia Dortmund får svært ved at holde på Erling Haaland, da han er en af fodboldverdenens mest eftertragtede spillere. Nu siges det endda, at Chelsea er nået til enighed med nordmanden om de personlige vilkår i en potentiel kontrakt.
LÆS OGSÅ: Bekræftet: Sergio Ramos forlader Real Madrid
Den 20-årige norske angriber scorede 41 mål i 41 kampe for den tyske klub i 2020/21-sæsonen. Han menes at være på ønskelisten i en lang række af de største klubber i europæisk fodbold.
Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Manchester City and Chelsea menes alle at ville forsøge at sikre sig nordmandens underskrift. Flere af dem ønsker dog at vente til næste år, hvor hans frikøbsklausul bliver aktiveret.
Ifølge den pålidelige journalist Ian McGarry, som udtalte sig i The Transfer Window-podcasten, er Chelsea faktisk allerede nået til enighed med den norske stjerne i forhold til de personlige vilkår.
The Blues er dog endnu ikke blevet enige med Dortmund om en pris for den unge nordmand. Det menes, at den tyske klub kræver næsten 1,5 milliarder kroner for den målstærke angribere, hvis han skal sælges allerede i dette transfervindue.
“De personlige vilkår for Haaland er underskrevet. Det er kun en sag om, hvorvidt Chelsea kan blive enige om en pris med Dortmund,” sagde Ian McGarry.
LÆS OGSÅ: Manchester United-midt tilbyder sig selv til Barcelona
Den norske angriber, der menes at favorisere et skifte til Real Madrid, har scoret 57 mål i sine 59 optrædener for Dortmund, siden han blev hentet til klubben fra Red Bull Salzburg i januar 2020.