Virgil van Dijk har ikke været på grønsværen i lang tid, men ser nu ud til snart at være tilbage. I hvert fald antyder Jürgen Klopp, at han potentielt kan være klar til venskabskampen mod tyske Hertha Berlin.

LÆS OGSÅ: Griezmann giver Barca klar besked: Der er kun én mulighed

Det har klubbens fans ventet på at høre i lang tid, da Van Dijk ikke har spillet for Liverpool siden sin operation for en korsbåndsskade i oktober sidste år.

Den 30-årige forsvarer gik glip af en stor del af 2020/21-sæsonen som et resultat af skaden og den efterfølgende operation.

Ikke nok med det, så besluttede han sig også for, at han ikke ville deltage ved dette års EM med det hollandske landshold. I stedet besluttede han sig for at fokusere på sin genoptræning, og nu antyder Jürgen Klopp et snarligt comeback for hollænderen.

The Reds-træneren gav en opdatering på Van Dijk forud for deres venskabskamp mod Bundesliga-klubben Herta, der bliver spillet på Tivoli Stadion i Innsbruck torsdag.

“Det håber jeg. Jeg er ikke sikker, men der er en mulighed for, at Virgil kan spille et par minutter,” udtalte Klopp til Liverpools officielle hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Pris på 435 millioner: Potentielt Arsenal-indkøb til lægetjek

“Han ser rigtig godt ud til træning, og måske kan vi bringe ham ind, men jeg er nødt til at have de sidste samtaler. Han ser klar ud, så vi får se,” fortsatte han.

author avatar
Nicolai Busekist