De engelske Big Six-klubber er af repræsentanter for den velrenommerede Juventus-angriber Paulo Dybala blevet tilbudt at skrive kontrakt med ham. Målet med dette, er at sikre et skifte fra Juventus til en af de engelske klubber i 2021.

LÆS OGSÅ: Sådan slog Bruno Fernandes en Kevin de Bruyne-rekord på kun 45 minutter

Den 27-årige Dybala tilsluttede sig Juventus tilbage i 2015, hvor han skiftede fra Palmero. Denne handel kostede Juventus 36 millioner pund, hvilket er svarende til lige i underkanten af 300 millioner danske kroner.

Siden hans ankomst i den Torino-baserede klub for mere end fem år siden, har Dybala spillet hele 238 kampe. I disse kampe har han været involveret direkte i 134 mål på tværs af alle turneringer.

Men da angriberens kontrakt står til at udløbe i sommeren 2022, har der været rygter om, at han kan være på vej væk fra den italienske klub i en stor transfer.

På det seneste er spekulationerne om Dybalas fremtid i den italienske klub dog særligt blevet sat i gang, da en rapport fra mediet 90min hævder, at hans agentur har tilbudt deres klient til en række af de største engelske klubber.

Mediet skriver, at Dybala er blevet tilbudt til både Manchester City, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Tottenham og Arsenal. Hans repræsentanter håber på, at de kan finde en passende klub blandt disse, der kan hente Dybala i 2021.

LÆS OGSÅ: Derfor spår Mourinho, at Højbjerg bliver manager

90min hævder desuden, at flere af klubberne er villige til at forhandle med spilleren, hvis han giver udtryk for, at han er villig til at forlade Juventus til fordel for Premier League.

author avatar
Nicolai Busekist