Juventus har planer om at styrke midtbanen med ung Barcelona-spiller til sommer.

I en trup, hvor Sergio Busquets og Pedri er garanterede startere på midtbanen, skal hollandske Frenkie de Jong kæmpe med spilletiden om de yngre Nico og Gavi.

LÆS OGSÅ: Barcelona ramt af problemer i Grimaldo-jagt

De to La Masia-talenter har på det seneste gjort livet svært for den tidligere Ajax-spiller. De har begge imponeret på banen, og det har ført til, at spilletiden er blevet mere begrænset for De Jong.

Ifølge Gazzetta Dello Sport og ESPN har det fået Juventus til at øjne muligheden for at hente ham. Den italienske klub har dog ingen planer om at bringe ham til Torino, før i sommerens transfervindue.

Ledelsen i Barcelona er angiveligt i tvivl om, hvorvidt den hollandske midtbanespiller har en fremtid i klubben.

En del af ledelsen mener, at han er en værdifuld del af truppen, og at man derfor ikke bør sælge ham. En anden del af ledelsen er af den opfattelse, at man bør sælge ham for at forbedre klubbens økonomi.

Det er bestemt ikke til at komme udenom, at Frenkie de Jong er en af de spillere i truppen, der har den største markedsværdi. Derfor er der mulighed for at tjene en stor sum penge på den hollandske spiller.

LÆS OGSÅ: Medie: Premier League-klub forventer Eriksen-aftale denne weekend

Hans afgang fra klubben vil derfor betyde, at der kan skrabes penge sammen til købet af Erling Haaland, som er en af Joan Laportas store prioriteter. Dertil vil det også gøre mere plads i lønbudgettet.

author avatar
Nicolai Busekist