På kort tid er han blevet et af de mest eftertragtede talenter i Europa. Og nu vil Klopp hente den 17-årige Gavi til Liverpool.
Jürgen Klopp siges at være stor fan af den 17-årige Gavi. Faktisk skulle han være så stor fan, at han forsøger at overbevise ledelsen i Liverpool til at betale den unge Barcelona-spillers frikøbsklausul.
LÆS OGSÅ: Bayern-stjerne rygtes væk: Nagelsmann vil hente afløser i Barcelona
For nylig kunne FC Barcelona præsentere lange kontraktforlængelser med både Ansu Fati og Pedri. I begge tilfælde blev der indskrevet en frikøbsklausul på 1 milliard euro.
Den catalanske klub håber at kunne gøre det samme med Gavi, men det er endnu ikke lykkes. Angiveligt skulle årsagen være, at de på nuværende tidspunkt ikke har råd til at tilbyde den unge midtbanespiller en kontraktforlængelse.
Det betyder, at han fortsat spiller under sin første professionelle kontrakt i Barcelona, der har en frikøbsklausul på 42 millioner pund. Det overvejer Liverpool at udnytte, inden det er for sent.
Det skriver El Nacional, der dog også skriver, at Luuk de Jong potentielt kan være på vej væk i de kommende dage. Forlader han klubben, skulle det angiveligt give tilstrækkeligt med plads i lønbudgettet, til at kunne give Gavi en kontraktforlængelse.
Ifølge El Nacional er Liverpool dog meget seriøse omkring deres interesse i Gavi. Faktisk går mediet så langt, at de skriver, at den engelske klup – og især Klopp – er ‘virkelig besat’ af idéen om at hente Gavi.
Liverpool har længe været kædet sammen med Jude Bellingham, der i dag spiller i Dortmund. Han og Gavi har mange af de samme kvaliteter, men Bellinghams frikøbsklausul lyder på 100 millioner pund, hvilket får Gavis til at lyde som småpenge.
Efter sigende skulle dette være et aspekt, der har fået Liverpool til at tage deres interesse i Gavi mere seriøst, da de har mulighed for at gøre en glimrende handel. Det kræver dog, at de handler, inden det er for sent.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub tilbudt Barcelona-forsvarer på lejeaftale
Ydermere bør det påpeges, at Gavi ikke har givet udtryk for, at han ønsker at forlade Barcelona. Tværtimod skulle han have forklaret, at han ønsker at forblive i den catalanske klub. Liverpool skal derfor også først overbevise spilleren om et skifte.