Ronald Koeman havde æren af at være træner for Lionel Messi i en enkelt sæson. I et nyligt interview har han åbnet op omkring, hvordan Messi var at træne, og hvordan han er som person. Her sagde han, at han var som ‘en tyran’ under træning i Barcelona.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Manchester United-angriber næste år
Den argentinske stjerne hævede standarden på Camp Nou, og formåede i sin tid i klubben at udvikle sig til en af de bedste fodboldspillere nogensinde. Nu har han dog sagt farvel til den catalanske klub, og er skiftet til Paris Saint-Germain.
Barca-træner Ronald Koeman har nu åbnet op om, hvordan den seksdobbelte Ballon d’Or-vinder opførte sig under træning med holdet. Her forklarede han blandt andet, at han blev vred, hvis han ikke vandt.
“Lionel Messi har tilsløret alt. Han var så god, og han vandt,” sagde Ronald Koeman til Voetbal International ifølge Goal.
“Selvfølgelig havde han gode spillere omkring sig, men han gjorde forskellen. Alle virker bedre end de på grund af ham. Det er ikke en kritik, men en observation.”
“Jeg vidste, hvor god han er, men det er stadig dejligt at se det tæt på hver dag. Alt, hvad du gerne vil lære en fodboldspiller i at genkende situationer, i at tage bolden under pres, i boldhastighed, i afslutning; med Messi er alt en 10’er. Ikke normalt, ikke normalt!”
“Da vi lavede en sidste øvelse under træning, var der sommetider spillere, der begyndte at slå lette bolde. Lidt sjov og spas. Men med Messi var alt: boom, boom, boom, boom. Ingen dikkedarer, altid funktionelt. Og han ønskede altid at vinde alt.”
“Vi spiller altid en rondo inden træning. Hvis bolden går rundt 20 gange, skal spillerne i midten have en ekstra omgang. Hvis det sker tre gange i træk, vil spillerne danne to rækker og de to, der var i midten går derefter igennem og får små slag på hovedet og sådan.”
LÆS OGSÅ: Robert Lewandowski taler ud om Premier League-rygter
“Jeg spurgte Messi, om det var sket for ham. ‘Ja, én gang,’ sagde han. I alle de år. Med ham tabte de ældre spillere aldrig en øvelse mod de unge. Det skete en gang, og Messi var seriøst vred over det i en uge. Virkelig, en tyran,” lød det fra den hollandske træner.