FC Barcelona har fået en bedre start på 2021, end de fik på 2020. Indtil videre er det nemlig blevet til tre sejre i 2021 – alle på udebane. Hidtil har de spillet mod Huesca, Athletic Club og senest Granada.

LÆS OGSÅ: Positiv Griezmann: De begynder at gå i nettet

Mod Granada fik de cementeret, at de er et af de bedste hold i den spanske La Liga. Her formåede de nemlig ikke blot at sikre sig tre point. Det gjorde de nemlig på yderst overbevisende vis, da de vandt med intet mindre end 4-0.

Det var selvfølgelig til stor glæde for hollandske Ronald Koeman, at hans tropper formåede at levere så overbevisende en indsats mod Granada:

“Holdet forbedrer sig meget. Det var en vigtig uge, og vi fik ni point ud af nogle gode gange, hvilket har givet mig øget tro på fremtiden. På en uge med tre udekampe har vi fået ni point og forbedring i spillet. Det giver selvtillid til alle,” lød det fra den hollandske Barca-træner på pressemødet efter kampen.

Den catalanske klub var i front med 3-0 allerede ved pausen. Dette udnyttede Ronald Koeman ved at lade op til flere spillere hvile. Faktisk besluttede han at hive både Lionel Messi, Frenkie de Jong, Pedri, Ousmane Dembele og Sergino Dest ud, for at give dem en pause.

“Det så godt ud på resultattavlen i anden halvleg, og det gav mulighed for at skifte dem, der havde brug for et hvil,” sagde Koeman også efter kampen.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona jagter Braithwaite-konkurrent: Hollandsk angrebskomet er i kikkerten

Næste gang FC Barcelona skal i aktion, er på onsdag, hvor de møder Real Sociedad i den spanske Super Cup.

author avatar
Nicolai Busekist