Der har været rigtig mange rygter om Lionel Messis fremtid på det seneste. På trods af dette, fortæller Ronald Koeman, at den argentinske stjerne fortsat er “fuldt engageret” i FC Barcelona.
LÆS OGSÅ: Barcelona-spiller kunne være endt i Real eller Atletico
“Hvis han er frisk nok til at spille og er god nok, så spiller han, men selvfølgelig er han ældre end før. Alligevel er han stadig en spiller, der vil være med i kampene og især vinde dem,” sagde Koeman til FC Barcelonas officielle hjemmeside.
“Han træner hårdt hver dag. Han er meget engageret. Som træner kan jeg godt lide at tale med mine spillere, og jeg taler også med han om dette og andre ting, fordi han også er holdkaptajn.”
“Der er ting relateret til holdet, regler, og vi taler også om mange andre ting – ikke kun den måde, vi spiller på. Det er en del af en træners daglige virke, at du skal være i kommunikation med dine spillere.”
LÆS OGSÅ: Rygte: Inter vil bytte denne Manchester United-spiller med Eriksen
Det er ikke muligt at give et konkret svar på, hvor Messi havner henne i fremtiden. I FC Barcelona har de dog ikke opgivet deres forsøg på at få ham til at blive i klubben. Dog er det ikke sikkert, at det bliver nemt, da der har været interesse fra andre store klubber som Paris Saint-Germain og Manchester United.