På pressemødet forud for kampen mod Rayo Vallecano, forklarede Ronald Koeman, at han håber, at Ousmane Dembélé ønsker at blive i Barcelona.

Ousmane Dembélé har endnu ikke været i aktion for FC Barcelona i denne sæson. Han har nemlig været ude med en skade, som han pådrog sig under dette års EM. Desuden står hans kontrakt med den catalanske klub til at udløbe næste sommer.

LÆS OGSÅ: Liverpool overvejer München-profil som Salah-afløser

Den franske stjerne har endnu ikke skrevet under på en ny kontrakt, hvilket Barcelona skulle være meget ivrige efter. Derfor har de også flere gange været i kontakt med Dembélés repræsentanter med netop dette formål. Alligevel er intet kommet på plads endnu.

Barcelona-træner Ronald Koeman har endnu ikke haft meget glæde af Dembélé, men han håber dog, at han beslutter sig for at forlænge sin kontrakt med den catalanske klub.

Hvis det skulle ske, at han beslutter sig for, at han ikke vil forlænge sin kontrakt, står Barcelona pludselig i en helt anden situation. Det gjorde den hollandske træner klart på et pressemøde forud for kampen mod Rayo Vallecano i La Liga.

“Det vigtigste er, at Ousmane bliver hos os. En anden ting er, hvis han ikke har lyst til at forny. Som en klub vil vi være nødt til at snakke om den bedste måde at håndtere situationen, men ikke endnu,” lød det fra Ronald Koeman.

Han gjorde det også klart, at de godt er klar over, at det ikke er sikkert, at han ender med at forlænge. Derfor har der også allerede været dialog internt i klubben om, hvordan de skal håndtere det, hvis han ikke forlænger.

“Vi har snakket om strategien, hvis han ikke forlænger,” sagde den hollandske træner.

På nuværende tidspunkt sidder Dembélé ude med en skade, og er derfor ikke med i opgøret onsdag aften. Han har tilbragt en stor del af sin Barcelona-karriere på sidelinjen, men det forventes, at han snart er klar til at indtage banen igen.

LÆS OGSÅ: Værdisat til 670 millioner: Guardiola vil hente Barcelona-stjerne

Alligevel gjorde Koeman det dog klart, at man ikke ønsker at fastsætte en konkret dato for, hvornår det forventes, at Dembélé er tilbage i truppen.

author avatar
Nicolai Busekist