Den evigt populære Kasper Schmeichel har delt hudløst ærlige ord om fremtiden mellem stængerne.

Efter en haltende start, så har den danske landsholdsstjerne for alvor fundet sit fodfæste i Nice.

Men i sidste uge fortsatte rutsjebaneturen for den danske landsholdsprofil.

Her løftede den franske avis L’Équipe sløret for, at en række medspillere var gået til ledelsen i kølvandet på deres utilfredshed med Kasper Schmeichels frihed i Nice.

Det skulle angiveligt dreje sig om en episode, der udspillede sig ved forrige fredags træning blot to dage før klubben tog hul på kampen mod Toulouse.

Her havde Kasper Schmeichel eftersigende valgt at være fraværende til træning.

Og det fik hurtigt spillerne op i det røde felt. De lagde nemlig ikke skjul på, at de var utilfredse med fraværet til træningen, som følge af, at han blandt andet er hentet ind som et forbillede for de unge.

Flere har siden da spekuleret i om Schmeichels OGC Nice-eventyr synger på sidste vers på trods af, at hans aftale med klubben løber to år endnu.

For inden længe lakker den franske sæson mod enden, og her tages der altså for alvor hul på spillet om den danske landsholdsmålmands fremtid.

Og skulle Kasper Schmeichel ende med at vinke farvel til det franske, så forsikrer han, at karrieren ikke er ved at gå på hæld.

Det afslører han i et interview med Prime Video Sport France:

“Jeg har ingen planer om at stoppe, tværtimod. Når du når en vis alder, er du klar over, at tiden løber ud en dag. Når du er 25, tror du, at du kan køre videre for evigt. Men du erkender, at der måske ikke er så mange muligheder, så nu er det tid til at arbejde endnu hårdere og gøre mere. Jeg håber, at jeg stadig har kærligheden til det ind i mine 40’ere, og så længe jeg har kærligheden og evnerne, så spiller jeg videre”, siger en hudløst ærlig Kasper Schmeichel.

Du kan se klippet med den danske landsholdsstjerne herunder:

author avatar
Emil Martesen