Nu er der nyt i skandale-sagen, der siden søndag aften er løbet med alle overskrifterne.
Fodbolden nåede et lavpunkt, da Real Madrid lagde vejen forbi Valencia sent søndag aften.
Det var nemlig alt andet end spillet på banen, der stjal overskrifterne.
Real Madrid-stjernen Vinicius Junior måtte nemlig sande, at blive udsat for racisme, igen…
Og her et par dage efter har en ny historie set dagens lys i kølvandet på den racisme der udspillede sig, da adskillige fans råbte ‘abe’ ad Vinicius.
Det resulterede i tumult på banen, som endte med en udvisning til Vinicius Jr., der slog Hugo Duro. Inden da havde Duro dog været voldsom mod den brasilianske kantspiller. Alligevel førte det til flere tilråb fra hjemmeholdets fans.
Eftersigende har seks VAR-dommere fået sparket efter de racistiske ytringer, som Vinícius Júnior blev udsat for i kampen mod Valencia.
Efter kampen delte Vinicius Jr. et hudløst ærligt opslag på de sociale medier, hvor han fordømte handlingerne fra denne gruppe fans. I det samme opslag langede han også ud efter La Liga og deres manglende handling.
Nu tyder det på, at de har taget kritikken til sig. Ifølge Marca har seks VAR-dommere, herunder Iglesias Villanueva, der havde ansvaret for VAR under Real Madrids kamp mod Valencia, angiveligt fået sparket efter de racistiske ytringer, som Vinícius Júnior blev udsat for i kampen mod Valencia.
“De kan ikke finde årsagen til, at sekvensen, kun viste brasilianerens slag i Hugo Duros ansigt og ikke til resten af optagelserne”, lød det i en meddelelse.
Derudover har Real Madrid-træner Carlo Ancelotti også langet ud efter La Liga.
“Jeg er rolig, men hvad der skete i dag, burde ikke ske,” sagde han efter kampen.
“At et stadion råbe ‘abe’ efter en spiller, og at en træner må overveje at skifte ham ud… Der er noget galt med den her liga. det skal stoppes. Og jeg ville sige det samme, hvis vi vandt 3-0.”