Coronavirus har et hårdt tag om FC Barcelona. Xavi må nu undvære i alt fire spillere, der er blevet smittet med virussen.

Coronavirus har hærget fodboldverdenen ad flere omgangen. For tiden har virussen et hårdt tag om Barcelona-truppen, da i alt fire spillere er smittet med virussen.

LÆS OGSÅ: Medie: Premier League-klub vil hente Barca-spiller for 150 millioner

Den seneste spiller, der er blevet smittet med virussen, er den unge Alex Balde. Det bliver bekræftet af den catalanske klub på deres officielle hjemmeside.

Klubben bekræfter også, at den unge spiller på nuværende tidspunkt er i selvisolation, som loven foreskriver, at han skal. Derfor står han næppe til rådighed for Xavi den 2. januar i opgøret mod Mallorca.

Det er særligt skidt nyt for den catalanske klub, at Alex Balde er blevet smittet med coronavirus. Det var nemlig ham, der skulle have dækket ind for Jordi Alba, som også er testet positiv for coronavirus.

Det betyder, at Barcelona har i alt fire smittede spillere, der er ude med coronavirus. Foruden Jordi Alba og Alex Balde, er både Clement Lenglet og Dani Alves nemlig også blevet smittet med coronavirus.

Hvad det også vil sige er, at Barcelona skal spiles deres første kamp i 2022 med en trup, der er hærget af både skader, suspenderinger og nu også corona.

LÆS OGSÅ: Real Madrid overvejer at droppe Haaland til fordel for Serie A-stjerne

I og med, at et stort antal spillere er ude, bliver det svært for Xavi at stille en stærk trup. Derfor bliver det sandsynligvis en trup, der primært består af unge spillere fra Barca B, der stilles med.

author avatar
Nicolai Busekist