Barcelona planlægger at sælge flere spillere i januars transfervindue. En af de spillere, de gerne ser solgt, er den udskældte Samuel Umtiti. Og han er på radaren i Newcastle.

Newcastle er desperate efter at styrke deres trup næste år. Det er især deres defensiv, de ønsker at styrke. I denne forbindelse har den engelske klub fået et godt øje til Samuel Umtiti.

LÆS OGSÅ: Real Madrid overvejer at droppe Haaland til fordel for Serie A-stjerne

Ifølge The Sun er den engelske klub villig til at betale 17 millioner pund for den franske forsvarer. Det er svarende til 150 millioner kroner.

Der har dog endnu ikke været et officielt bud på den franske forsvarer, som har været i Barcelona siden 2016, hvor han blev hentet i Lyon.

Den 28-årige forsvarer har været kædet sammen med flere andre klubber, men har hidtil ikke ønsket at forlade Barcelona. Hvorvidt han er villig til at tage afsked med den catalanske klub i januar, vides heller ikke.

For Barcelona vil der dog være flere fordele ved et sådant salg. Først og fremmest får de penge i en efterhånden tom pengekasse, hvilket kan hjælpe dem med at foretage nye indkøb.

Derudover er der også meget interesserede i at skille sig af med Samuel Umtiti, da hans ugeløn lyder på 220.000 pund (1,9 millioner kroner). Det er en af de højeste lønninger i hele klubben, hvorfor de er ivrige efter at skille sig af med ham.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona-offensiv nærmer sig PL-skifte

Hans kontrakt med Barcelona løber dog frem til juni 2023. Det betyder, at han godt kan sætte sig imod et eventuelt salg, hvis ikke et skifte til Newcastle er noget, der virker tiltalende for ham.