Der har i længere tid været et utal af spekulationer om Christian Eriksens fremtid. Dem er der kun kommet flere af, efter at Inter-boss Giuseppe Marotta for nylig udtalte, at de har planer om at sælge danskeren i det kommende transfervindue.

LÆS OGSÅ: Derfor fik Diego Costa ophævet sin kontrakt

På nuværende tidspunkt er det Paris Saint-Germain, der er bookmakernes favorit til at hente Eriksen. Det skyldes især, at den Paris-baserede klub har ansat den tidligere Tottenham-manager Mauricio Pochettino som ny cheftræner.

Onsdag har flere italienske medier, herunder både Corriere dello Sport og Tuttomercatoweb, dog skrevet, at West Ham er en af de klubber, der har udvist mest interesse i Christan Eriksen.

Corriere dello Sport skriver, at West Ham jagter Eriksen, og at de indtil videre har taget kontakt til Inter. Der er dog ét problem. West Ham er angiveligt kun interesseret i en lejeaftale, hvilket de ikke kommer langt med, forlyder det. Inter er nemlig kun interesseret i et salg.

LÆS OGSÅ: Sportsdirektør står uden klub: Manchester United er interesseret

Tuttomercatoweb skriver dog, at det heller ikke er utænkeligt, at det kan ende med en byttehandel med Manchester United. Her kan det være spillere som Nemanja Matic eller Donny van de Beek, der ender med at rejse til Inter.

author avatar
Nicolai Busekist