Manchester City-træner Pep Guardiola har kontrakt med den engelske klub til 2023. Derefter ønsker det hollandske landshold at hente ham.

Pep Guardiola kan potentielt blive landsholdstræner fra sommeren 2023. Her udløber hans kontrakt med Manchester City, og det ønsker den hollandske landshold angiveligt at udnytte.

LÆS OGSÅ: Fatis skade kan få betydning for Barcas transferaktiviter: Vil hente denne spiller

I hvert fald skriver britiske The Sun, at Pep Guardiola vil få tilbudt jobbet som hollandsk landstræner fra sommeren 2023.

Manchester City-træneren har tidligere givet udtryk for, at han er glad i den blå del af Manchester. Derfor vides det ikke, om han har interesse i at overtage jobbet som træner for Hollands landshold.

Omvendt har han dog heller ikke lagt skjul på, at han har et ønske om én dag at blive træner for et landshold. Spørgsmålet er dog, om han mener, at sommeren 2023 er det rette tidspunkt.

Manchester City er dog ganske godt tilfredse med at have Pep Guardiola med på sidelinje, når de drager i kamp. Derfor ønsker de også at forlænge hans ophold.

Det vides endnu ikke, hvad det hollandske landshold er villige til at tilbyde Pep Guardiola. Selvom han har udtalt, at han har interesse for at stå i spidsen for et landshold, skal tilbuddet sandsynligvis være af en vis kaliber.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen tæt på PL-skifte: Mangler kun lægetjek

Der hersker i hvert fald ikke nogen tvivl om, at City har i sinde at tilbyde ham en lukrativ kontrakt. På nuværende tidspunkt tjener han 20 millioner pund om året, hvilket er svarende til næsten 178 millioner kroner.

author avatar
Nicolai Busekist