Lionel Messis fremtid er endnu usikker. Han har ikke meldt ud, hvad hans planer er, hvorfor rygterne fortsat svirrer. Nu har hans landskammerat Leandro Paredes hintet, at Paris Saint-Germain har en stor interesse i at bringe Messi til det franske.

LÆS OGSÅ: Agent om Todibo: Derfor fik han ikke succes i FC Barcelona

Det er ikke utænkeligt, at et sådant skifte kommer til at ske. Den franske storklub er nemlig en af de få klubber i verden, der har råd til at skrive kontrakt med Messi. Det er endda gældende, selvom han har kontraktudløb til sommer, hvorfor han kan skifte på en fri transfer. Hans lønudgifter befinder sig dog fortsat i den høje ende.

At Mauricio Pochettino er blevet hentet ind som træner på Parc des Princes har sandsynligvis blot medført, at det er endnu mere appellerende for den argentinske stjerne at skifte FC Barcelona ud med Paris Saint-Germain.

“Det er op til Leo (Lionel Messi, red.) at komme til klubben, for PSG forsøger at overbevise ham,” sagde Paredes til Corriere dello Sport.

“At blive trænet af en træner fra dit eget land, og muligheden for at spille sammen med Leo er en stor mulighed… Jeg håber, at det sker,” lød det også fra Paredes.

LÆS OGSÅ: Serie A-klub vil have Dembélé: Venter på hans beslutning

Beslutter Messi sig for at skifte til PSG, kan han blive forenet med landsholdskammeraterne Paredes og Angel Di Maria. Hertil kan han også blive genforenet med tidligere Barcelona-holdkammerat Neymar.

author avatar
Nicolai Busekist