Mange mener, at Antoine Griezmanns udtalelser efter Frankrigs 2-1-sejr i Nations League mod Kroatien onsdag var rettet som en kritik af hans træner i Barcelona, Ronald Koeman.
Den franske angriber startede kampen mod Kroatien godt, da han scorede kampens første mål allerede efter 11 minutter.
Det lykkedes ham nemlig at sende en bold i nettet fra inde i feltet, og derved bragte han også Frankrig foran med 1-0.
Interessante udtalelser efter kampen
Efter kampen var der flere journalister, der ønskede at vide, hvad hans tanker om kampen var. Blandt andet udtalte han sig til en journalist fra franske L’Equipe.
I denne forbindelse var han hurtig til at rose den franske cheftræner Didier Deschamps, fordi han valgte at bruge ham i en mere central rolle, end hvad han får lov at spille i Barcelona.
“Det var er kompliceret kamp. Ikke særlig god at se, og ikke særlig god at spille heller… Blød grund, vanskelig, med en modstander, der måtte vinde. Vi vidste, hvordan man led, og det vigtigste er er at vinde, at vise, at vi er stærke defensivt, og at enhver lille mulighed i angrebet bliver udnyttet.”
“Jeg har det godt. Træneren ved, hvor han skal placere mig. Jeg udnytter denne situation, denne placering og tilliden hos både træneren og mine holdkammerater.”
I denne sæson har Koeman haft en tendens til at bruge Griezmann ude på højre fløj. Det har han gjort i de første tre kampe, der er blevet afviklet i La Liga indtil videre.
Det kan virke underligt, at han gør dette, da han i starten af sæsonen gjorde det klart, at det var vigtigt for ham, at hans spillere kunne spille i deres foretrukne position.
Mener du, at det var en udtalelse, der var rettet direkte efter Koeman, eller er det blot folk, der lader fantasien løber afsted med sig. De har i hvert fald været op til rigtig meget debat.