Barcelona-præsident Joan Laporta udtalte sig til pressen fredag, hvor han blandt andet udtalte sig om Lionel Messis kontraktsituation. Det rapporterer blandt andet Sky Sports.

LÆS OGSÅ: Barcelona-midt langer ud efter Ronald Koeman

Her gav han udtryk for, at de fortsat forhandler med den argentinske stjerne. Ydermere udtalte han også, at han er ‘moderat optimistisk’ i forhold til, at Messi ender med at skrive under på en ny kontrakt.

Det tyder derfor på, at Laporta endnu ikke er overbevist om, at det faktisk vil lykkes for dem at få Messi til at sætte sin underskrift på et af deres kontrakttilbud.

“Kontraktforhandlingerne går godt, men de er ikke færdige endnu. Vi arbejder hårdt på at fremsætte et godt forslag, der er inden for vores muligheder, og vi håber, at han vil acceptere det. Vores forhold er meget godt. Messi elsker Barca,” udtalte Joan Laporta ifølge Sky Sports.

Derudover gjorde Laporta det også klart, at han ved, at Messi fortjener mere, og at han sandsynligvis kunne få det i en anden klub.

“Jeg er sikker på, at han fortjener mere og kunne få mere andre steder. Jeg er overbevist om, at han sætter pris på den indsats, vi gør, og jeg synes, han er begejstret for vores sportsprojekt. Jeg har altid sagt, at det ikke er et pengeproblem med Leo. Det handler om at vinde alt,” sagde han.

LÆS OGSÅ: Riqui Puig åbner op: “Jeg havde mange problemer”

“Jeg er moderat optimistisk,” rundede han af med at sige, ifølge Sky Sports.

author avatar
Nicolai Busekist