Barcelona-præsident Joan Laporta har besluttet sig for at indkalde træner Ronald Koeman til et møde efter onsdag aftens 3-3-opgør mod Levante.

LÆS OGSÅ: Ronald Araujo skadet på ny: Så lang tid er han ude

Som et resultat af, at de ikke fik tre point med fra kampen mod Levanta, hænger deres chancer for at vinde La Liga i en meget tynd tråd. Det har også betydet, at Koemans job som Barca-træner kan være i fare.

Det spanske medie Mundo Deportivo skriver, at Laporta har valgt at indkalde Koeman til et møde, hvor de sammen skal vurdere holdets situation.

En stor del af årsagerne til, at der tvivles på, at Koeman er den rette træner til Barca, er ikke blot deres seneste formdyk, men også, at de ikke har været i stand til at vinde point mod deres direkte konkurrenter.

Der er dog endnu ikke blevet fastsat en dato for, hvornår de to Barca-chefer skal mødes. Begge er travle mænd, hvorfor det kræver, at de finder tid i kalenderen hos dem begge. Ikke desto mindre vil Laporta dog have mødet med Koeman snarest muligt.

LÆS OGSÅ: Medie: Barca har været i kontakt med tysk Koeman-afløser

Laporta ønsker, at Koeman personligt fortæller ham om holdets situation og udvikling, men også, hvad han vil gøre anderledes i fremtiden.

author avatar
Nicolai Busekist