FC Barcelona er meget ivrige efter at rydde op i truppen. Derfor er de villige til at lade to spillere forlade klubben gratis i januar.

FC Barcelona er meget ivrige efter at rydde op i truppen, for at gøre plads til nye indkøb.

LÆS OGSÅ: Medie: Serie A-klub vil hente Barca-stjerne i januar

Faktisk er de så desperate, at de nu er villige til at lade både Samuel Umtiti og Philippe Coutinho forlade klubben ganske gratis. Det rapporterer den pålidelige spanske journalist Javi Miguel fra AS.

Årsagen til, at det netop er Coutinho og Umtiti, de vil slippe ganske gratis er, at de er blandt de bedst betalte spillere i klubben. Det er de, selvom ingen af dem har en central rolle i truppen.

Det er især gældende for Samuel Umtiti, der har været en del af den catalanske klub i mange år, men endnu ikke har spillet et eneste minut i denne sæson.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det kun er Coutinho og Umtiti, som Barcelona vil forsøge at skille sig af med i det kommende transfervindue.

Angiveligt skulle Xavi også have bedt Joan Laporta og co. om at sælge Sergino Dest. Barcelona-træneren mener ganske enkelt ikke, at Dest passer ind i systemet, ligesom hans præstationer har været manglende på det seneste.

Flere spanske medier har rapporteret, at den catalanske klub vil styrke truppen i det kommende transfervindue. De har nemlig langt fra levet op til, hvad der er standarden i Barcelona, og derfor vil ledelsen have udskiftninger i truppen.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil hente Real Sociedad-profil

Såfremt det skal være muligt for Barcelona at hente nye spillere til, er de også nødt til at skille sig af med nogen. Netop derfor overvejer man at sælge Sergino Dest, ligesom Mingueza og flere andre spillere har været nævnt.

author avatar
Nicolai Busekist