Barcelona-præsident Joan Laporta har gjort det klart, at det bliver Xavi, der skal afgøre den næste seks måneder fir Ousmane Dembélé.

De catalanske giganter var meget ivrige efter at skille sig af med Ousmane Dembélé i januars transfervindue. Det lykkedes dog ikke, og nu tyder det på, at han forlader klubben til sommer.

LÆS OGSÅ: Dembélé afviste tilbud om at ophæve kontrakt

At franskmanden har nægtet at forlade den catalanske klub, har ført til trusler om, at han kan forvente at skulle befinde sig på bænken i den resterende del af sæsonen.

Nu ser det dog ud til, at det ikke er sikkert, at det bliver tilfældet alligevel. Barcelona-præsident Joan Laporta har nemlig slået fast, at det er Xavi, der kommer til at træffe den beslutning.

“Træneren bestemmer selvfølgelig. Træneren vil bestemme, og det er en beslutning for ham,” lød det fra Joan Laporta ifølge Football-Espana.

“Jeg tror, ​​at han arbejder for denne sæson og den næste, og det er helt sikkert sværere at spille en spiller, der helt sikkert ikke vil være her – for der burde være en anden klub – fordi vi bygger et hold.”

“Han har ikke ønsket at forlænge, og denne følelse er et problem, som jeg håber kan blive løst til vores fordel for vores interesse, og så han heller ikke bliver såret.”

LÆS OGSÅ: Officielt: Aubameyang får overraskende lang kontrakt med Barcelona

Tidligere har der været meldinger om, at Xavi ikke er villig til at lade Dembélé sidde på bænken i resten af sæsonen. Derimod ønsker han at bruge ham, hvis det skulle vise sig, at der bliver et behov for dette.

author avatar
Nicolai Busekist