FC Barcelona ønsker at gøre Adama Traorés ophold på Camp Nou permanent. Og det får de muligheden for til sommer.

Adama Traoré er vendt tilbage til Barcelona, men indtil videre blot på en lejeaftale. Hans lejeophold strækker sig resten af denne sæson.

LÆS OGSÅ: Laporta slår fast: Det er Xavis beslutning

I kontrakten er der dog indskrevet en købsoption, hvorfor den catalanske klub kan gøre opholdet permanent. Beslutter de at gøre dette, skal de betale 29 mio. pund til Wolves. Det svarer til cirka 260 mio. kr.

Barcelona-præsident Joan Laporta har bekræftet, at beslutningen vil afhænge af den 26-årige Traorés præstationer. Han håber dog, at han vil gøre sig positivt bemærket, så Barcelona kan tilbyde ham et permanent ophold.

Den spanske spiller menes at have accepteret en betydelig lønnedgang, for at gøre skiftet til Barcelona en mulighed. Desuden skulle han være villig til at spille til en lav løn, hvis hans ophold gøres permanent.

“Vores plan er at udløse købsoptionen. Det er op til ham. Han har gjort en stor indsats (i forhold til lønnen, red.) for at spille her i Barcelona,” sagde Joan Laporta under præsentationen af Traoré.

“Det er ikke en obligatorisk option for nogen af parterne. Der er faste beløb, og i slutningen af sæsonen sætter vi os ned med Adama og hans repræsentanter. Jeg ønsker, at vi udnytter denne mulighed.”

LÆS OGSÅ: Tuchel vil hente disse 4 spillere til sommer

Meget kunne derfor tyde på, at han er kommet for at blive. Dog bliver et permanent ophold kun en mulighed, hvis hans præstationer kan retfærdiggøre det. Ellers sendes han retur til Wolves.