Manchester United-mandskabet havde set frem til at tørne sammen med Liverpool, hvilket førstnævntes fans dog fik sat en stopper for, da kampen som bekendt endte med at blive udsat.
LÆS OGSÅ: United vil forsøge igen: Vil hente stjerne inden EM
Premier League stod derfor med ansvaret for at fastlægge, hvornår kampen skulle spilles, og datoen, de valgte, viste sig at have stor betydning for United, da de dermed kunne se frem til en meget hektisk periode.
Det har derfor ikke været muligt at stille med stærkeste trup i alle tre kampe, hvilket De Røde Djævle i hvert fald ikke gjorde, da de tirsdag aften tørnede sammen med Leicester.
Det endte med et 2-1-nederlag til De Røde Djævle, og det var en fattet Ole Gunnar Solskjær, BBC fangede efter kampen. Det var da også Leicester, der var favoritter, da Solskjær havde foretaget hele ti ændringer i forhold til kampen forinden, hvorfor flere af holdets stjerner var bænket og dermed gjorde plads til de unge.
Og det er såmænd også blandt de unge, at Ole Gunnar Solskjær fremhæver særligt én spiller efter kampen, da han fortæller, at Mason Greenwood skubbede brystet frem og gik forrest, hvilket kan skyldes, at han – meget overraskende – med sine 19 år var blandt de mest rutinerede i United-offensiven.
“Når han kigger til sin højre og venstre, og han har Amad (Traore, red.) og Anthony (Elanga, red.) ved siden af ham, føler han, at han skal være hovedarkitekten. Han lignede en på 29 år og ikke en på 19 år,” siger Solskjær.
Han udnytter dog også muligheden til at sende en lykønskning afsted til Guardiola og co., som nu har vundet Premier League, da Manchester United med nederlaget, ikke længere kan nå dem.
LÆS OGSÅ: Sviner United og Liverpool: “Tag deres titler fra dem”
“Tillykke til Manchester City. Værdige mestre. De er, hvor vi ønsker at være,” siger Solskjær anerkendende.