Coronakrisen har medført, at La Liga ikke står stille mellem jul og nytår. Det har dog ikke holdt Ronald Koeman fra at give sine spillere nogle tiltrængte fridage, da de har haft et hektisk kampprogram.

LÆS OGSÅ: Carles Tusquets sætter ord på Koeman: Han gør det fint

Det forløber sig typisk sådan, at den sidste kamp bliver spillet weekenden op til jul, da spillerne så vil kunne holde fri til starten af januar. Det bliver der dog ikke noget af i denne sæson, da coronakrisen medførte, at La Liga kom sent i gang og man derfor har et stramt program.

Barcelonas sidste kamp inden jul, er i morgen – tirsdag 22. december – mod Valladolid. De spiller den næste kamp den 29. december mod Eibar.

Ronald Koeman har givet sine spillere fri fra den 23. december til den 26. december, hvorefter man træner den 27. december og 28. december for at gøre klar til kampen mod Eibar.

Der skal da heller ikke herske tvivl om, at spillerne glæder sig til at holde lidt fri, da det hektiske kampprogram sætter sig på fysikken og formen.

LÆS OGSÅ: Barcelona-præsidentkandidat frygter budkrig om Lionel Messi

Der ville ellers være nok at give sig til, da holdet har haft en problemfyldt sæson. Koeman vægter dog højere, at spillerne kan slappe af.

author avatar
Mathias Busekist