Det er ikke nogen hemmelighed, at der i øjeblikket er hård kamp om målmandsposten i Manchester United, hvor både David de Gea og Dean Henderson kæmper om at være det foretrukne valg hos Ole Gunnar Solskjær.
LÆS OGSÅ: Avis: Derfor skifter Sergio Ramos næppe til Manchester United
League Two-klubben Carlisle United ønsker sandsynligvis, at det bliver Dean Henderson, der ender med at vinde kampen mellem de to keepere. Og det er bestemt ikke uden grund, at de har et ønske om dette.
Den lille engelske klub, der er beliggende nær den skotske grænse, tjener nemlig i omegnen af 85.000 kroner hver eneste gang Dean Henderson er udtaget til startopstilling hos De Røde Djævle. Det skriver det engelske medie The Sun.
Henderson er dog i øjeblikket ikke det foretrukne valg i den engelske storklub. Alligevel er det dog blevet til hele 13 optrædener for førsteholdet i denne sæson, hvoraf størstedelen af dem har været i pokalturneringer.
Forud for denne sæson, havde han dog ikke spillet en eneste kamp for Manchester Uniteds førstehold. Det skyldes blandt andet, at han i de sidste to sæsoner har været lejet ud til Sheffield United. Som følge af dette, har Carlisle United heller ikke tjent penge på ham i denne periode.
LÆS OGSÅ: Tuchel med afsløring: Ville hente Manchester United-stjerne
Den 23-årige Dean Henderson skiftede fra Carlisle til Manchester United i 2011, hvor han var blot 14 år gammel.