Lionel Messi er på hans 16. år i Barcelona, og det er åbenbart nok til, at han ikke længere er besat af at score mål, når han er på banen.
Den argentinske superstjerne har scoret hele 635 mål i 734 kampe for den catalanske klub. Derfor er han også førende på listen over topscorere i spanske fodboldklubber.
Den seksdobbelte vinder af Ballon d’Or er af den opfattelse, at han ikke længere har noget at bevise, da han har cementeret sig selv som værende en af de mest ikoniske fodboldspillere i historien.
“I dag er jeg mindre besat af at score mål. Jeg prøver at bidrage så meget, jeg kan til holdindsatsen,” fortalte han til magasinet Garganta Poderosa.
I et separat interview med DAZN tidligere på året, har Messi har allerede sagt, at han er trådt tilbage fra hans sædvanlige rolle som afsluttende. Han er derimod begyndt at læne sig mere mod at være en facilitator.
Mindre opsat med at score mål
“Jeg tænker mindre og mindre på at score mål,” har Messi sagt. “Jeg er begyndt at træde mere tilbage, og være ham, der skaber chancerne, i stedet for at være afslutter.”
“Selvfølgelig kan jeg godt lide at score, og hvis jeg har en chance, tager jeg den, men hver gang jeg træder ind på banen, er jeg mindre fokuseret på at score mål og mere fokuseret på spillet. Jeg har aldrig været besat af mål,” tilføjede han.
“Jeg forstår, at folk vil tale om det, når jeg stopper med at score så meget, men det er en del af spillet, en del af at vokse som spiller og tilpasse sig tiden, for at være den bedste spiller for dig selv og for holdet.
At skabe chancer er ikke noget nyt
At skabe chancer er dog slet ikke noget nyt for Messi. Faktisk kan han bryste sig af at være tildelt en plads som den spiller, der har lavet flest assists i de fem største europæiske ligaer i det seneste årti. Han har nemlig lavet hele 131 assists for Barca.
Messi og Barcelona forsøger at kæmpe sig tilbage til tidligere niveau, efter at de i sidste sæson tabte ligatitlen til Real Madrid, og blev elimineret fra Champions League i kvartfinalen, hvor de tabte 8-2 til Bayern München.
Under den nye træner Ronald Koeman, har den argentinske stjerne indtil videre score et mål og lavet to assists i tre kampe i La Liga. Deres næste kamp er mod Getafe, som de møder på udebane lørdag.