Der bør ingen tvivl herske om, at Liverpool har været plaget af at have betydningsfulde spillere siddende på sidelinjen. Én af dem, som de dog særligt har manglet, er verdensstjernen Mohamed Salah, der har været smittet med corona.

LÆS OGSÅ: United forhindrede hans klubskifte: Nu vil de sælge ham for en slik

Han blev smittet med coronavirus i den seneste landsholdspause. Det betyder, at han ikke har haft mulighed for at deltage i kampe for henholdsvis klub- eller landshold, før han har afleveret en negativ coronatest.

Den egyptiske angriber skulle efter sigende være blevet testet hele tre gang. Hver gang har han dog fået et positivt resultat tilbage. Angiveligt har han dog endelig afleveret en test, der er negativ. Det skriver det egyptiske Premier League-medie EPL World i hvert fald.

LÆS OGSÅ: Nicolas Pépé svigtede Arsenal

Mohamed Salah tog turen tilbage til England i et isoleret privatfly i fredags. Her rejste han udelukkende sammen med én anden: Mohamed Elneny, som også har været testet positivt tidligere. Dette er selvfølgelig gjort for at minimere smitterisikoen.

author avatar
Nicolai Busekist