Tidligere Manchester United-angriber Louis Saha har indrømmet, at han var forbløffet over de ting, som Paul Pogbas agent, Mino Raiola, sagde om spillerens fremtid forud for det vigtige opgør mod RB Leipzig i Champions League i sidste uge.

LÆS OGSÅ: Solskjær er rasende: Nu har han fået nok

Her hævdede agenten, at Pogba ikke er glad i klubben, og planen er, at han skal skifte til en anden klub i den nærmeste fremtid. Dette udtalte han kort før kampen mod RB Leipzig, som Manchester United endte med at tabe og som følge af deraf blev elimineret fra Champions League.

Tror ikke Pogba var bekendt med agentens udtalelser

Saha har dog også givet udtryk for, at han ikke tror, at Pogba var klar over, at Raiola ville sige sådanne ting. Det er dog ikke noget, der ændrer på, at det er en rigtig skidt situation for klubben.

“Jeg er forbløffet over situationen med Paul Pogba,” sagde Saha til GentingBet. “Jeg elsker virkelig Pogba. Han er én jeg har meget høje tanker om, men denne kommunikation er en joke.”

“Jeg var chokeret og jeg kan ikke tro, at noget som dette faktisk skete, for Leipzig-kampen var så vigtig for United. Jeg taler ikke som en fan, jeg taler generelt om Manchester United. Det er en vigtig kamp, når du spiller om at kvalificere dig til de sidste 16.”

“Du har brug for fokus, men dette fokus var på en enkelt spiller. Det er svært at forstå, at overskrifteren var om Pogba på grund af agenten. Det var ikke engang Pogba, der sagde noget.”

“Jeg forstår ikke, hvordan disse ting kan ske. Det er absolut imod klubbens interesser. Jeg tror ikke på, at Paul vidste noget om det. Det kan jeg ikke tro.”

Pogbas nuværende kontrakter udløber i 2022, men han forventes dog at forlade klubben allerede næste sommer. Saha forventer, at han vil arbejde hårdt for at vise klubbens fans, hvad han kan, før det er for sent:

LÆS OGSÅ: Solskjær: Dette kommer til at forbedre præstationerne

“Jeg mener fortsat, at Paul har et formidabelt talent, og han er stadig en god spiller med et stort ego,” fortsatte Saha. “Hvilket er virkelig behjælpeligt, når du skal bevise, at folk tager fejl, og det er, hvad jeg vil have, at han gør.”

author avatar
Nicolai Busekist