Italienske medier rapporterer, at Manchester United er villige til at lade Paul Pogba indgå i en byttehandel med Juventus. Det skal dog ikke være med enten Aaron Ramsey eller Douglas Costa.
LÆS OGSÅ: Flere Premier League-klubber konkurrerer om portugisisk talent
Den franske midtbanespiller vendte tilbage til Old Trafford i 2016. Forud for dette har han spillet i Serie A-klubben Juventus, og har flere gange været sat i forbindelse med et skifte tilbage til Torino.
Det ser efterhånden ud til at stå klart, at Pogba forlader Manchester United, når muligheden byder sig. Serie A-klubben menes at være hans foretrukne valg, men deres økonomiske situation betyder, at de ikke kan købe ham i en kontant handel.
Derfor er der opstået spekulationer om, hvorvidt en byttehandel kan komme på tale. Ifølge Calciomercato er det noget, som Premier League-klubben er åbne over for. Desuden skriver de, at både Ramsey og Costa er blevet nævnt som potentielle spillere.
Hertil skriver de dog også, at der er ingen af de to spillere, der ‘er en prioritet for United i Pogba-situationen’.
Derudover er Juventus heller ikke synderligt interesserede i at inkludere en af dem i handlen, da de ‘ikke betragtes som værende i stand til synderligt at ændre den økonomiske balance’ af handlen.
LÆS OGSÅ: Stod bag Liverpool-hit: Legende er død
Kun tiden vil vise, hvorvidt en byttehandel mellem Manchester United og Juventus ender med at blive en realitet.