Det lykkedes måske ikke for FC Barcelona at hente Eric García tilbage i dette transfervindue, men det er blot et spørgsmål om tid før han er tilbage hos Barca.
Det 19-årige forsvarstalent skiftede FC Barcelonas ungdomshold ud med Manchester Citys i 2017, og der har i løbet af sommeren floreret rygter om, at Barca ønskede at hente ham hjem.
De forsøgte da også, og ifølge Express kom de i transfervinduets 11. time med et bud på 123 millioner kroner. Det var dog ikke tilstrækkeligt, da City ønskede 164 millioner kroner. Det blev derfor ikke til en handel, men García vender hjem til Barcelona før eller siden.
Barcelona til januar eller sommer
Fabrizio Romano, anerkendt transferjournalist, skriver, at Eric García har gjort hans ønske om at forlade klubben klart over for ledelsen. Han skulle angiveligt vende tilbage til Barcelona til januar eller næste sommer, når hans kontakt udløber.
FC Barcelona menes derfor at have planer om, at indgå en forudgående aftale med forsvarstalentet, så de får deres spiller tilbage uden beregning fra Manchester-klubben.