Manchester City har igen tilføjet talent til deres akademi.
Denne gang ved at sikre sig et stort talent fra Leeds United.
Manchester City fortsætter dermed med at styrke deres fremtidige holdopstilling. Over det sidste årti har City brugt betydelige summer på at opbygge et stærkt hold, men har samtidig udviklet en smart strategi for deres akademi. Med Financial Fair Play-lovgivningen i baghovedet, har City forstået vigtigheden af at udvikle egne talenter, både for at spare penge på nye signings og for at øge deres udgiftsmargin gennem salg eller udlejninger – en taktik, som Chelsea har mestret siden årtusindskiftet.
Rico Lewis er et nyligt eksempel på, hvordan Citys akademi spiller en central rolle. Den 18-årige midtbanespiller er allerede en vigtig del af Pep Guardiolas planer. Samtidig blev Cole Palmer, der scorede udligningsmålet mod City for Chelsea, solgt for 42,5 millioner pund i sommervinduet.
Deres seneste træk er angiveligt en aftale, som også bliver en britisk rekordtransfer for en 15-årig spiller. I aftalen har City sikret sig Leeds Uniteds unge talent, Finley Gorman.
Ifølge The Athletic er prisen for den unge spiller aftalt til en syvcifret sum. Gorman er offensiv midtbanespiller, og han vil snart skifte til City.
Gorman repræsenterede Englands U16-landshold før sin 15-års fødselsdag, så talentet er uomtvisteligt.
Leeds kan ikke tilbyde Gorman en professionel kontrakt før hans 17-års fødselsdag, hvilket har bundet deres hænder i denne sag. City har derfor kunnet aftale en kompensation med Leeds United.
Det hævdes, at denne kompensation nu er fastsat til et rekordbeløb for en spiller i Gormans alder, hvilket ikke overrasker Leeds-fans, da den unge spiller er en af de højest værdsatte i klubbens ungdomsrækker.
Det skriver ManchesterWorld.