Manchester United og deres lokale rivaler fra Manchester City er efter sigende begge interesserede i at skrive kontrakt med Fiorentina-forsvarer Nikola Milenkovic.

LÆS OGSÅ: Medie: United kan indgå i et stort spillerbytte med Real Madrid

Den 23-årige forsvarer har i været sat stærkt i forbindelse med et skifte til Manchester United, hvilket har været skrevet af medier som både La Repubblica og Calciomercato.

Den meget eftertragtede serbiske forsvarer har etableret sig selv som en af Europas mest prominente centrale forsvarsspillere.

I det, der har været en strålende individuel sæson for den 23-årige Milenkovic, er det blevet til 20 kampe i Serie A, hvori han endda har formået at score to mål.

Det er naturligvis hans konstante imponerende form, der har medført, at han nu bliver sat i forbindelse med flere af de største klubber i Premier League, herunder særligt de to Manchester-klubber.

Det seneste nye i den igangværende saga kommer ifølge Sport Witness fra det italienske medie Gazzetta dello Sport, der skriver, at det nemlig ikke blot er United, men også City og Pep Guardiola, der er på jagt efter den 23-årige forsvarer.

Hertil skriver Gazzetta dello Sport også, at det bestemt ikke er nyt, at der er interesse for Milenkovic fra Uniteds side. Det har der nemlig været i lang tid, da det er en interesse, der endda går helt tilbage til Jose Mourinhos tid som United-træner.

LÆS OGSÅ: Solskjær er i tvivl: Vil finde den rette position til stortalent

En officiel pris for den 23-årige er ikke kendt, men det hævdes dog, at en sum på omtrent 255 millioner danske kroner vil være nok til at kunne trække ham væk fra den italienske klub.

author avatar
Nicolai Busekist