Manchester United er efter sigende villige til at betale helt op til 520 millioner kroner for indkøbet af Real Madrid-forsvarer Raphael Varane, som også er blevet sat i forbindelse med en anden Premier League-klub. Chelsea har nemlig også vist interesse i den erfarne forsvarer.

LÆS OGSÅ: Manchester United-profil er primært transfermål for Real Madrid

De Røde Djævle har længe været på udkig efter forstærkninger til forsvaret. Det er selvfølgelig også derfor, at de har jagtet Varane i et stykke tid. Der er dog kun blevet pustet til rygterne, efter at flere medier har skrevet om, at Ole Gunnar Solskjær vil frasælge flere forsvarsspillere for at gøre plads til nye.

Det spanske medie Don Balon har skrevet, at Manchester United er klar til at betale en stor sum penge for Varane. Mere specifikt skulle de være villige til at betale helt op til 520 millioner kroner for den nuværende Real Madrid-spiller. Der er dog konkurrence om ham, hvilket Don Balon også skriver. De hævder nemlig, at Chelsea også har udvist interesse i den garvede forsvarsspiller.

Chelsea er også et hold, der har brug for forstærkninger i forsvaret. Det er i særdeleshed noget, der gør sig gældende, da der aldrig er blevet scoret så mange model mod The Blues i Premier League, som der blev i sidste sæson. Her kan Varane ende med at erstatte spillere som Kurt Zouma og Andreas Christensen.

LÆS OGSÅ: Roy Keane forklarer hvorfor Tottenham ikke er titelkandidater

Den franske forsvarsspiller er dog en eftertragtet herre, hvorfor der sandsynligvis også er andre klubber, der har interesse i forsvarsspilleren. Desuden er det slet ikke sikkert, at Real Madrid er villige til at lade ham slippe.

author avatar
Nicolai Busekist