Der bør ingen tvivl herske om, at der i lang tid har været rygter om, at den franske midtbanespiller Paul Pogba er på vej væk fra Manchester United.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær er håbefuld: Han vil have ham med mod West Brom

Nu er der flere medier, der skriver, at Pogba er villig til at lade sin kontrakt udløbe, så han efterfølgende kan forlade klubben på en fri transfer.

Den franske midtbanespiller har ikke haft succes med at leve op til de høje forventninger, der har været til ham, siden han skiftede til Manchester United for 89 millioner pund i 2016.

Stort set siden hans ankomst har han været sat i forbindelse med forskellige europæiske storklubber. Det inkluderer blandt andet Juventus og Real Madrid.

The Athletic fortæller, at Pogba er nået til det punkt, hvor han vil forlade Manchester United. Kan det ikke lade sig gøre på anden vis, er han villig til at vente 18 måneder, indtil hans kontrakt løber ud.

Angiveligt er klubben heller ikke ivrige efter at forlænge hans kontrakt, da han ikke just har vist sig at være en uundværlig del af den nuværende trup.

LÆS OGSÅ: United-fans er rasende: Han har spillet med en skade

Skulle det ske, at han lader sin kontrakt løbe ud, og han dermed kan forlade Manchester United på en fri transfer, kommer han sandsynligvis ikke til at mangle valgmuligheder.

author avatar
Nicolai Busekist