Tidligere på ugen kunne journalist Duncan Castles fortælle, at Liverpool har været i kontakt med Lille-profil Sven Botmans agent. Her skulle de angiveligt have åbnet op for forhandlingerne omkring et potentielt januarskifte.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United vil finansiere stort spillerindkøb med Pogba-salg

Nu kan Kevin Palmer fra Sunday World dog fortælle, at Liverpool ikke er den eneste klub i Premier League, der har interesse i spilleren. Han skriver nemlig, at der også er interesse fra Manchester United. Derfor ser der ud til at være kamp om spilleren.

“Liverpool kan se frem til konkurrence fra Manchester United i kampen om Botman. Kilder tæt på Botman har indikeret, at Liverpool har vist interesse, og nu har Manchester United også meldt sig ind i kampen om en spiller, der bliver sammenlignet med Liverpools Virgil van Dijk,” skriver han på vegne af Sunday World.

Lille forventer at kunne tjene en god sum penge på den hollandske midtstopper. De hentede ham nemlig selv for 8 millioner euro i Ajax. Ifølge Duncan Castles skal Liverpool eller Manchester United dog punge en kende mere ud, hvis de vil hente ham til det engelske.

LÆS OGSÅ: La Liga-klub vil leje Eriksen uden købsoption

Journalisten skriver, at de to engelske klubber kan forvente at skulle betale det dobbelte for den hollandske midtstopper, hvis de vil hente ham til Premier League. Det vil sige, at de skal punge ud med 16 millioner euro, hvilket er svarende til lige i underkanten af 120 millioner danske kroner.

author avatar
Nicolai Busekist