Manchester United har haft den nu 28-årige Jesse Lingard i folden lige siden han var helt ung.
LÆS OGSÅ: Solskjær afslører, hvem der er Manchester Uniteds dårligste taber
Han var et vigtigt aktiv for klubben under både Jose Mourinho og Louis van Gaal, men under Ole Gunnar Solskjær er det dog ikke gået ham helt så godt. Som følge af en række dårlige præstationer, faldt han ned i hierarkiet.
I januar endte det med, at Jesse Lingard blev udlejet til West Ham, da han ikke fik spilletid hos De Røde Djævle. Derfor ville han gerne selv videre til en anden klub, mens The Red Devils ikke havde meget grund til at holde på ham.
Siden han blev lejet ud til West Ham, har han nærmest fået genstartet sin karriere, da han har været en stor succes for West Ham på London Stadium. Han har nemlig leveret en lang række flotte præstationer, siden han for første gang iførte sig West Ham-trøjen i januar.
Den engelske playmaker har leveret tre mål og står desuden også noteret for et enkelt oplæg i de første fem kampe, han har spillet for The Hammers indtil videre.
Og nu hævder Eurosport, at Manchester United er klar til at sælge ham, hvis West Ham (eller en anden klub) er villig til at betale en sum, der lyder på 171 millioner danske kroner.
LÆS OGSÅ: Utilfreds Solskjær: “Så må jeg være blind”
Derfor kan det heller ikke udelukkes, at Jesse Lingard ender med at finde sin vej til en anden klub på permanent basis, når denne sæson er overstået.