En nyligt udgivet artikel fra The Telegraph via Liverpool Echo hævder, at Manchester United-stjernen Edinson Cavani ikke vil blive straffet for at have skubbet til Everton-forsvarer Yerry Mina.
LÆS OGSÅ: Manchester United retter igen fokus mod Premier League-stjerne
Hændelse skette onsdag, hvor United spillede mod Everton i kvartfinalen i Carabao Cup. Kampen endte 2-0, da både Cavani og Martial scorede sene mål. Men kampens udfald kunne dog sagtens have været et helt andet.
Den uruguayanske angriber skubbede Everton-forsvarer Yerry Mina i jorden i anden halvleg. Da der ikke var VAR i brug i kampen, fik dommeren ikke øje på forseelsen. Som følge af dette, fik det heller ikke konsekvenser for Cavani under kampen.
Begge trænere omtalte hændelsen i deres interviews efter kampen, hvor Ole Gunnar Solskjær talte den meget ned. Han sagde, at der “intet” var at komme efter. Til trods for den norske træners ord, har Cavani dog alligevel befundet sig i en smule modvind frem til nu.
LÆS OGSÅ: Efter fyring: Thomas Tuchel er et emne i Premier League-klub
Den tidligere PSG-angriber kunne have fået helt op til tre kampes karantæne. Det er dog ikke længere noget, som klubben skal være bekymret for, da FA har gjort det klart, at der ikke er noget at komme efter i sagen.