Erik ten Hag og co. er klar til at gå på indkøb, og har bl.a. gjort sig tanker om at sende en stor pose penge i retning af Juventus.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Erik ten Hag har et stort ønske om at styrke flere dele af sin trup. Derfor er De Røde Djævle også blevet kædet sammen med en lang række spillere på det seneste.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente dansk landsholdsstjerne
Nu lyder det, at de er begyndt at kigge i retning af Juventus, der set i lyset af de seneste problemer kan være nødt til at sælge ud af deres trup, for at skabe nogle indtægter.
Det har ført til rygter om, at de skulle være klar til at give slip på Federico Chiesa. Til trods for deres seneste kontrovers, vil de dog ikke sælge ham for enhver pris.
Ifølge mediet Calciomercatoweb skulle de være klar til at sælge ham for 100 mio. euro, hvilket svarer til lidt over 740 mio. kr. Og denne pris siges Manchester United at være klar til at betale for ham.
LÆS OGSÅ: Manchester United vil lade 2 spillere smutte til sommer
Den 25-årige kantspiller blev hentet til Juventus for 42 mio. euro sidste år. Formår de at sælge ham for 100 mio. euro, vil de derfor have skabt et stort overskud på den italienske stjerne.