For nylig blev Memphis Depay solgt til Atletico Madrid, og her fik FC Barcelona også sikret sig en option på Yannick Carrasco.

FC Barcelona har i sinde at hente Yannick Carrasco til sommer. Det har de, da de har sikret sig en option, der gør, at de kan hente ham for 15 mio. euro, hvilket svarer til ca. 111 mio. kr.

LÆS OGSÅ: Mbappé vil hente City-stjerne til PSG

Det er ikke et krav, at de henter ham til sommer, men ifølge flere spanske medier er det dog noget, de allerede har besluttet sig for at gøre, når denne sæson er færdig.

Det vil sige, at Atletico Madrid skal finde sig en afløser for Carrasco, når han siger farvel til den spanske klub om ca. et halvt år.

Og nu har det vist sig, at de faktisk gør sig tanker om at hente hans afløser i Barca. Ifølge den spanske avis SPORT har de nemlig et godt øje til Ferran Torres, som de gør sig tanker om at hente.

Torres, der blev hentet til Camp Nou for hele 55 mio. euro, har ikke formået at etablere sig under Xavi, da han ikke har levet op til de forventninger, der har været til ham.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente dansk landsholdsstjerne

Af denne grund er den catalanske klub også klar til at sige farvel til ham til sommer, hvis det rette bud lander. Efter sigende skulle de være klar til at sælge ham for ca. 45 mio. euro.