Ole Gunnar Solskjær har i lang tid været på udkig efter forstærkninger til Manchester United-forsvaret. Mere specifikt er det en venstrebenet midterforsvarer, der står øverst på ønskelisten, som skal forbedre udspillet fra forsvaret.

LÆS OGSÅ: Sådan vurderer Fernandes Man Utds chancer for at vinde Premier League

Harry Maguire er nemlig etbenet, hvorfor han hovedsageligt bruger den højre fod til at spille bolden frem. Nu har nordmandens søgen konkretiseret sig en kende. Det fortæller journalist Duncan Castles i Transfer Window Podcast.

“Manchester United er i forhandlinger med Villarreal angående Pau Torres, den spanske U21-landsholdsspiller,” siger han i podcasten, og følger op med:

“Han er klar til at gå direkte ind på førsteholdet hos Manchester United og har spillet samtlige minutter for Villarreal i La Liga denne sæson.”

“Det interessante ved denne sag, er, at Manchester United har tilbudt Marcos Rojo til Villarreal som en del af handlen. Han blev udeladt fra Champions League-truppen – og hans kontrakt udløber til sommer, så hans vurdering kan ikke være ret høj,” fortæller han også.

Hertil fortæller Duncan Castles også, at der i øjeblikket kun er bud efter Rojo fra to andre klubber. Den ene klub er Sheffield United, mens den anden er Championship-klubben Reading.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub får økonomisk indskud i milliardklassen

Manchester United er dog ikke den eneste, der har udvist interesse i den unge midtstopper. Det meldes nemlig, at spanske FC Barcelona også har udvist interesse for den Pau Torres, der har en frikøbsklausul på 50 millioner euro.

author avatar
Nicolai Busekist