Det er efterhånden ved at være et år siden, at Bruno Fernandes blev hentet til Manchester United fra Sporting. Fredag er den 26-årige portugisiske stjerne blevet kåret til månedens spiller i Premier League for tredje gang i år.

LÆS OGSÅ: Byttehandel mellem Manchester United og Juventus muligt

Bruno Fernandes er både glad og stolt over at modtage prisen for tredje gang. Han lægger dog ikke skjul på, at han håber på, at han snart kan finde andet end individuelle priser i Manchester United.

“Det er svært at få sådan én, så jeg er virkelig stolt over, at det er min tredje. Jeg bliver glad, når jeg vinder Premier League,” fortæller Bruno Fernandes til Premier Leagues officielle hjemmeside, og følger op med:

“Pointen med at komme til så stor en klub i England var at vinde Premier League, og jeg tror, vi har en chance for at gøre det,” runder han af.

Lørdag skal Manchester United spille mod deres lokale rivaler fra Manchester City. Forud for dette opgør er Manchester United at finde på en 6. plads i Premier League, mens Manchester City er et enkelt point efter på 7. pladsen.

LÆS OGSÅ: Solskjær forsvarer David de Gea efter kritik

Som det ser ud lige nu, har De Røde Djævle fem point op til førstepladsen i Premier League, der i skrivende stund er besat af Tottenham.