Der er en risiko for, at Manchester Uniteds kommende kamp mod Young Boys i Champions League bliver udsat.

Den 8. december skal Manchester United i aktion i deres sidste kamp i Champions League-gruppespillet.

LÆS OGSÅ: Barcelona-spiller nærmer sig exit

I deres sidste kamp får de besøg af Young Boys fra Schweiz på Old Trafford. Eller det er i hvert fald den oprindelige plan.

Nu er der nemlig forlydender om, at kampen kan blive udsat eller rykket til et stadion på neutral grund.

Det skriver BBC Sport med den årsag, at den nye coronavirusvariant, der har fået navnet Omikron, har resulteret i, at en række nye restriktioner er blevet indført i Schweiz.

De nye restriktioner i Schweiz kan derfor ende med at få betydning for, om Young Boys kan få lov til at rejse til Storbritannien for at spille kampen mod Manchester United.

I henhold til de nye regler, skal alle, der ankommer fra Storbritannien isolere sig i ti dage. Ifølge UEFA-reglementet vil dette medføre, at kampen skal flyttes til neutral grund.

Efter sigende skulle UEFA allerede være i fuld gang med at undersøge, om disse restriktioner også er gældende for Young Boys-spillerne.

Ganske vist er Manchester United sikret at gå videre fra deres pulje, hvorfor de ikke skal bekymre sig om en hjemmebanefordel.

Ifølge BBC Sport vil det dog alligevel have store konsekvenser for De Røde Djævle, hvis kampen bliver flyttet, da det vil betyde, at de går glip af en stor mængde indtægter, da kampen ikke bliver spillet på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Simon Kjær skriver historie

UEFA har dog endnu ikke meldt noget ud i denne forbindelse, hvorfor det ikke er blevet endegyldigt bekræftet, at man bliver nødt til at rykke kampen væk fra Old Trafford.

author avatar
Nicolai Busekist