De Røde Djævle har i lang tid vist interesse for det 19-årige talent, der på nuværende tidspunkt spiller i Independiente del Valle. Efter sigende skulle det være planen, at Manchester United skulle lave en aftale med klub samt spiller i denne måned.

LÆS OGSÅ: Solskjær bekræfter: Han må gerne forlade klubben

Det er dog ikke blot De Røde Djævle, der har udvist interesse for den 19-årige Moises Caicedo, der menes at have en værdi på ca. 37 millioner kroner. Derimod er der klubber hele verden over, der har udvist interesse for den unge spiller.

Dog skulle Manchester Uniteds interesse nu have stilnet af. Det fortæller journalisten Fabrizio Romano, der plejer at være troværdig. Årsagen til, at de ikke længere har nær så meget fokus på Moises Caicedo er, at de i stedet har valgt at rette deres fokus mod andre emner.

Ifølge Romano har det altid været en drømt for Caicedo at skifte til Old Trafford-klubben. Det tyder dog på, at der nu vil være en intens kamp om at sikre hans underskrift, da flere andre klubber har meldt sig ind i kampen.

Blandt andet hævder Fabrizio Romano, at både Everton og AC Milan har udvist interesse for den 19-årige teenager, der dog fortsat har lidt under fire år tilbage af sin nuværende kontrakt med Independiente del Valle.

LÆS OGSÅ: Arsenal vil hente forstærkninger til midtbanen i PSG

I den tid, hvor Moises Caicedo har spillet i Independiente del Valle, har han haft 33 optrædener, hvori han har leveret seks mål og to oplæg.

author avatar
Nicolai Busekist