Der er ikke længere tvivl om, at Marcus Thuram forlader Mönchengladbach til sommer. Spørgsmålet er blot, hvad hans destination bliver.
På det seneste har der været stor tvivl om, hvad fremtiden har at byde på for Marcus Thuram, da den franske stjerne står uden kontrakt til sommer.
Det er allerede blevet bekræftet, at han ikke har i sinde at forlænge sit ophold i den tyske klub. Derfor skal han finde sig en ny klub, hvor han kan fortsætte sin karriere.
Ifølge Mundo Deportivo har det medført, at hans agent har tilbudt til en række af de største klubber i Europa, som kan hente ham på en fri transfer.
Blandt andet er han blevet tilbudt til FC Barcelona, som siges at gøre sig tanker om at hente ham, da de har brug for offensive forstærninger til sommer.
Det er dog ikke blot den catalanske klub, der har fået ham tilbud. Ifølge Mundo Deportivo er han nemlig også blevet tilbudt til både PSG og Atletico Madrid.
I Barcelona ser man ham som en ideel kandidat forud for sommerens transfervindue, hvilket særligt hænger sammen med, at det er muligt at hente ham ganske gratis.