Der har været rigtig mange rygter om, at Martin Braithwaite er på vej væk fra FC Barcelona. Nu taler han selv ud om de mange rygter.

Det er ikke til at komme udenom, at det har været meget begrænset med spilletiden for Martin Braithwaite, der kun har fået spilletid i to kampe siden årsskiftet.

– LÆS OGSÅ: City vil afløse Raheem Sterling med AC Milan-stjerne

At han ikke har fået specielt meget spilletid, har ført til rygter om, at han er på vej væk fra den spanske klub. Nu har han dog selv gjort det klart, at han ikke har planer om at forlade klubben.

“Jeg ved, jeg har to år tilbage. Jeg har det fantastisk i klubben. Jeg har ikke spillet så meget, men vi har en god træner, og jeg ved, jeg nok skal få chancen, hvis jeg er der og arbejder hårdt,” siger Braithwaite i følge bold.dk.

Han fortæller også, at han har været i dialog med Xavi omkring det, som skulle have udtrykt, at han er tilfreds med den måde, som danskeren arbejder på.

Derudover holder han fast i, at han har to år tilbage af sin kontrakt, og at han ingen intentioner har om at forlade den catalanske klub før tid.

I samme ombæring udtaler han også, at han ikke har planer om at tage imod et lejeophold, da det vil være for besværligt rent familiært, da han vil være nødt til at hive sin børn ud af skolen.

“Nej, overhovedet ikke. Jeg har en familie, jeg skal tænke på og så videre. Børnene ville skulle flytte skole for et år og komme tilbage. Det ser jeg ikke som en mulighed,” siger han.

– LÆS OGSÅ: Thomas Tuchel godkender: Barca-transfermål kan forlade Chelsea

Han har desuden en klar forventning om, at næste sæson kommer til at byde på mere spilletid for ham, og at han kommer til at starte op med holdet forud for den nye sæson.

author avatar
Nicolai Busekist