Ifølge ESPN er Barcelona i forhandlinger om at bringe en tidligere La Masia-spiller tilbage til klubben på en fri transfer til sommer.

LÆS OGSÅ: Guardiola afslører: En af mine yndlingsspillere skifter til Barca

Mediet skriver, at de vil hente den 18-årige Kays Ruiz-Atil til sommer, hvor han står uden kontrakt i PSG. Siden Mauricio Pochettinos ankomst har han ikke fået spilletid, hvilket har rejst tvivl om hans fremtid i Paris.

ESPN menes at vide, at Barca i øjeblikket forhandler om en aftale om at bringe den centrale midtbanespiller retur til klubben. Han blev en del af Barca som syvårig, men blev tvunget til at forlade den catalanske klub i 2014, efter at klubben havde overtrådt FIFA’s regler.

For et par måneder siden rapporterede CaughtOffside, at Chelsea var blandt de hold, der viste interesse for det marokkanske talent, som blev forfremmet til førsteholdet af nuværende Chelsea-manager Thomas Tuchel.

Ifølge ESPN viser både Barca og andre europæiske storklubber interesse i at hente talentet gratis til sommer, eller for en lav pris, alt afhængigt af, hvordan hans kontraktsituation ser ud efter denne sæson.

LÆS OGSÅ: Medie: Zenit viser interesse for Barcelona-forsvarer

Talentet har primært spillet en rolle som central midtbanespiller for PSG’s ungdomshold, men blev også spillet længere fremme på banen og tilmed på venstre kant af Tuchel.

author avatar
Nicolai Busekist