FC Barcelona vil styrke deres offensiv allerede i det kommende transfervindue. I denne sammenhæng skulle Edinson Cavani nu være deres toptransfermål.
FC Barcelona er nødt til at hente forstærkninger til offensiven i januars transfervindue.
LÆS OGSÅ: Real Madrid presser på: Vil hente Chelsea-forsvarer
De er nemlig hårdt ramt af skader, og meget tyder på, at Sergio Agüero på et pressemøde onsdag vil bekræfte, at han har besluttet at stille støvlerne på hylden.
På baggrund af dette skulle den catalanske klub har intensiveret sin interesse i Manchester Uniteds Edinson Cavani, som de nu har gjort til deres toptransfermål. Det skriver SPORT.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Barcelona er hårdt ramt i offensiven. For tiden er både Memphis Depay, Ansu Fati og Martin Braithwaite ude med skader. Ingen af dem forventes retur i år.
Derfor har den catalanske klub også brug for at bringe en ny angriber til klubben. Og i denne forbindelse skulle de nu have besluttet sig for at rette deres primære fokus mod Cavani.
Den 34-årige Cavani har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2022. Barcelona skulle dog være interesserede i at hente ham allerede i januar, selvom det vil betyde, at de skal betale for ham.
Der har dog også længe været forlydender om, at Barcelona arbejder på at hente Ferran Torres i Manchester City. En aftale mellem de to klubber er dog endnu ikke nået.
Angiveligt skulle de to klubber ikke kunne nå til enighed om det økonomiske aspekt. Barcelona har nemlig ikke råd til at betale den pris, som Manchester City kræver for den 21-årige offensivspiller.
Af denne grund kan det resultere i, at en handel ikke bliver en realitet, selvom Torres allerede er nået til enighed med Barcelona. Derudover har han også informeret City om, at han gerne vil til Barcelona.
LÆS OGSÅ: Xavi-transfermål afviser tilbud fra Barcelona
Cavani skulle også have udtrykt interesse for et skifte til Barcelona, da han har et ønske om at spille i La Liga, inden han stiller støvlerne på hylden.