Det er ikke nogen hemmelighed, at Barcelona arbejder på at styrke defensiven. Nu lyder det, at de er nået til enighed med Cesar Azpilicueta.
FC Barcelona har potentielt allerede fået styr på en af deres sommersignings. I hvert fald melder Jose Alvarez fra El Chiringuito, at de allerede er nået til enighed med Cesar Azpilicueta.
LÆS OGSÅ: United jagter Rangnick-afløser: Overvejer disse fire kandidater
Aftalen er en forhåndsaftale om, at den spanske forsvarer forlader Chelsea til fordel for Barcelona på en fri transfer efter denne sæson.
Den 32-årige Azpilicueta har nemlig kun kontrakt med den engelske klub frem til sommer. Der har været forhandlinger om en kontraktforlængelse, men dette er dog ikke blevet til noget.
Nu tyder det på, at Azpilicueta har besluttet sig for, at hans tid i Chelsea er ovre, da han efter sigende har besluttet at skifte til Barcelona forud for den næste sæson.
Den catalanske klub er på jagt efter en ny højreback, da Sergino Dest ikke har formået at overbevise Xavi om, at han kan spille i hans system.
Derudover vides det endnu ikke, om Barcelona beslutter sig for at forlænge 38-årige Dani Alves’ kontrakt. Han har nemlig kun fået en kontrakt, der løber resten af denne sæson.
Dette skulle have ført til, at Barcelona har rettet deres fokus mod Azpilicueta, da han ikke vil koste den catalanske klub noget at hente som følge af hans kontraktudløb til sommer.
LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil leje Arsenal-angriber
Derudover er han en erfaren herre, som catalanerne har forventninger om vil kunne integreres i Barcelona-systemet ganske let.