Der er meget, der tyder på, at Barcelona har intentioner om at afhænde Griezmann til sommer. Angiveligt skulle de have forsøgt at tilbyde ham til både Atletico Madrid og Athletic Bilbao.

LÆS OGSÅ: Fyres Koeman, dropper Barca aftale med Premier League-profil

Ifølge det spanske medie El Gol Digital har Barcelona i sinde at iværksætte en komplet omstrukturering af deres trup forud for den kommende sæson. Af denne grund er der kun meget få spillere i den nuværende trup, der kan føle sig sikre.

En spiller som Griezmann kan derfor også ende med at skulle forlade klubben til sommer, hvis Barca finder en køber. Skal man tro på El Gol Digital, så er de allerede i gang med arbejdet, da de har tilbudt franskmanden til Atletico Madrid og Athletic Bilbao.

I 35 La Liga-kampe er det blevet til 12 mål og 7 oplæg fra Griezmann, hvilket mange mener ikke er godt nok for en spiller af hans kvalitet og evne. At man tilmed også har betalt en stor sum penge for ham, gør ikke han situation bedre.

Som et resultat af, at han ikke har imponeret i det omfang, som man forventede, overvejer Barca og præsident Joan Laporta nu at sælge ham til sommer.

LÆS OGSÅ: Barca har identificeret Champions League-vindende træner som Koeman-afløser

Det spanske medie skriver ikke noget om, hvorvidt Barca har fået svar fra enten Atletico Madrid eller Athletic Bilbao. Derfor vides det ikke, om de har interesse i at købe Antoine Griezmann til sommer.

author avatar
Nicolai Busekist