Der er meget, der tyder på, at den 30-årige danske Thomas Delaney kommer til at vinke farvel til Bundesligaen i den nærmeste fremtid. I stedet vil han rette næsen mod La Liga, hvortil han sandsynligvis skifter denne sommer.
LÆS OGSÅ: Tuchel afslører: Her kommer Lukaku i aktion
Danske TV2 Sport erfarede søndag, at en handel er stor set på plads. Dette bliver bakket op af flere internationale og anerkendte medier. Derfor er der ikke meget, der indikerer, at den 30-årige Delaney bliver i Dortmund.
Thomas Delaney har kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt i Borussia Dortmund. For at undgå at miste ham kvit og frit næste sommer, har den tyske klub i stedet valgt at sige farvel til den danske midtbanespiller.
En kombination af det snarlige kontraktudløb og hans alder på 30 år har medført, at Sevilla angiveligt kan nøjes med at betale en ganske overkommelig sum penge for Delaney.
Ifølge den spanske avis Marca er de to klubber blevet enige om en pris, der lyder på mellem fire og fem millioner kroner. Det er svarende til mellem 30 og 37,5 millioner kroner. Det forventes desuden, at han tilbydes en kontrakt, der løber frem til sommeren 2024.
Det betyder også, at det ikke just har været nogen god forretning for Dortmund at hente Delaney. I hvert fald ikke, hvis man kun kigger på det økonomiske aspekt. Da han blev hentet til klubben for godt tre år siden, blev han nemlig hentet til en sum på 150 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: PSG’s vilde plan: Vil forene Messi og Ronaldo
Delaney har spillet i Dortmund siden 2018, og har siden da spillet 88 kampe for den tyske storklub. I disse kampe har han bidraget med fire mål og 11 oplæg.